Hvad sker der med vores forståelse af autentisk indhold og med vores relationer på sociale medier, hvis vi lader chatbots skrive og kommentere for os? På den ene side er der et drømmescenarie, hvor vi kan få hjælp til at skrive endnu bedre tekster. På den anden side er det et skrækscenarie, hvor den menneskelige tilstedeværelse og dialog bliver kunstig og utroværdig.
Jeg har inviteret Linea Svendsen i podcast-studiet. Hun har arbejdet med chat- og voicebots siden 2016 og er ekspert i bots. Lyt med, når vi taler om fordele og ulemper ved chatbots.
I denne podcast får du indsigt i:
- Hvorfor du har en kæmpe forspring, hvis du (allerede) er god til at skrive
- Hvad du skal passe på med at skrive i chatbots
- Hvilke tricks (fx udråbstegn og versaler), der giver bedre svar fra chatGPT
- Hvorfor du – og dine kolleger – skal i gang NU, med at øve på at skrive gode kommandoer
- Og hvad det betyder, at vi kun er i den spæde start af AI-æraen.
“Det med at øve sig i at få skrevet nogle gode kommandoer, det er det, der er nøglen til, om du får noget ordentligt ud i den anden ende. Os, der kan noget med ord, vi har en hjemmebanefordel“, fortæller Linea og understreger, at vi skal prioritere tid til at komme i gang med at øve os på at bruge chatbots nu.
Er du nysgerrig efter at vide mere om chatbots – eller følge med i hvad Linea deler på sociale medier, så find Linea Svendsens profil på LinkedIn.
Du kan også lytte til podcasten i din yndlings podcast-app
Husk – hvis du vil sikre dig, at du får alle episoder af GIV ORDET TIL, så er det en rigtig god idé at abonnere på podcasten via iTunes, Spotify, Podimo eller Google – hvis du er til det.
Og har du lyst til at bakke op om podcasten, så er det bedste du kan gøre at give den en bedømmelse.
Du kan også holde dig opdateret på nye podcasts ved at abonnere på mit nyhedsbrev eller følge mig på LinkedIn.