For et år siden lancerede DSB et employee advocacy-program og gav samtidig medarbejderne friheden til selv at vælge deres platforme. Et af de mest bemærkelsesværdige resultater er Technotoget – en idé, der opstod på en S-baneførers TikTok-profil og som i januar i år blev rullet ud i fuld skala med opbakning fra Hovedkontoret.
Ved at give medarbejderne en fri stemme på sociale medier har DSB skabt rum for opslag, der er både mere kreative og bedre tilpasset målgruppen, end HR, kommunikation og marketing kunne have præsteret alene.
I denne episode af GIV ORDET TIL gæster Trine Lillelund Woolhead studiet. Hun er employer branding manager hos DSB og hovedkraften bag deres EA-program.
I denne episode zoomer vi ind på:
Hvorfor EA virker bedst, når HR og kommunikation/marketing samarbejder
Hvordan interne netværk baner vejen til HQ
Hvorfor den største styrke er et fællesskab på tværs af faglighed og kompetencer
Hvorfor du (måske alligevel) bør opdele ambassadører efter platforme fra start
- Og hvorfor du altid bør starte med at spørge: “Hvad har du brug for?”
“Hvis et EA-program skal have succes, så er salgsargumentet: at det du får ud af det som medarbejder, det er, at du får dannet et netværk i en organisation på en ny måde. Et EA-program er en måde at danne et fællesskab på tværs af faglighed og kompetencer”, forklarer Trine.
Er du nysgerrig efter at vide mere , så følg Trine Lillelund Woolhead på LinkedIn eller hashtagget #DSBindefra.
Du kan også lytte til podcasten i din yndlings podcast-app
Husk – hvis du vil sikre dig, at du får alle episoder af GIV ORDET TIL, så er det en rigtig god idé at abonnere på podcasten via iTunes, Spotify, Podimo eller Google – hvis du er til det.
Og har du lyst til at bakke op om podcasten, så er det bedste du kan gøre at give den en bedømmelse.
Du kan også holde dig opdateret på nye podcasts ved at abonnere på mit nyhedsbrev eller følge mig på LinkedIn.