Hvordan får man medarbejdere til at se værdien og meningen med at være tilstede på LinkedIn?
Og hvilke konkrete råd og greb virker, når man skal gøre det nemt for kollegerne at dele ud af deres arbejdsliv på sociale medier?
I denne podcast har jeg besøg af Julie Bauer Larsen, som er kommunikationschef hos Røde Kors Hovedstaden. Det vigtigste mål med kommunikationen for Julie er at tiltrække frivillige, så Røde Kors Hovedstaden kan blive ved med at drive sociale indsatser for dem, der har behov for det.
Hør Julies fortælling, om hvordan hun arbejder med at give ordet til både medarbejdere og frivillige for at styrke den digitale tilstedeværelse. En disciplin man kalder volunteer advocacy.
I denne podcast får du indsigt i:
- Hvordan du gør det let og ufarligt at dele
- Hvilke skrappe tricks Julie bruger for at få opslag formuleret i øjenhøjde
- Hvilken gave en passioneret medarbejder kan være i kommentarfeltet
- Hvordan dybt seriøse emner kan formidles på en sjov måde
- Og hvorfor det er vigtigt, at fejl er okay!
“Det er kollegerne, der ved, hvordan det er at stå ude på et plejehjem med søde ældre mennesker, som er ensomme og trænger til fællesskab”, fortæller Julie, når hun skal sætte ord på, hvorfor det giver SÅ god mening at engagere medarbejdere og frivillige på sociale medier.
Er du nysgerrig efter at se, hvad Julie selv deler på LinkedIn, så find Julies profil på LinkedIn.
Du kan også lytte til podcasten i din yndlings podcast-app
Husk – hvis du vil sikre dig, at du får alle episoder af GIV ORDET TIL, så er det en rigtig god idé at abonnere på podcasten via iTunes, Spotify, Podimo eller Google – hvis du er til det.
Og har du lyst til at bakke op om podcasten, så er det bedste du kan gøre at give den en bedømmelse.
Du kan også holde dig opdateret på nye podcasts ved at abonnere på mit nyhedsbrev eller følge mig på LinkedIn.